fbpx
Annonce

Barca blev reddet af to teenagere mod Mallorca

FCBARCELONA.DK - 09.03.24

 


Barca spillede ingen stor kamp, da de i går lykkedes med at besejre Mallorca med 1-0, på en scoring et kvarter før tid. Flere af de etablerede spillere havde en skidt aften og det var de unge Cubarsi og Yamal der var holdets bedste.

Akkurat som det var tilfældet en uge forinden mod Athletic Club Bilbao, var det et idéforladt og langsomt spillende Barca-mandskab man så i lange perioder mod Mallorca hjemme på Estadi Olímpic.

Holdet var ramt af væsentlige fravær af De Jong, Pedri og Araujo, mens Xavi overraskende valgte at spare Lewandowski med sigte på tirsdagens Champions League kamp mod Napoli.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ilkay Gündogan havde et kæmpe ansvar på midten, men det blev aldrig tyskerens aften og han skuffede også stort ved at brænde et straffespark med et svagt skud. Heller ikke Cancelo kunne være tilfreds med sit spil, der var præget af et hav af fejl og forkerte beslutninger.

Lewandowski kom på banen i anden halvleg, men selvom han havde en fod med i 1-0 målet, bidrog polakken ikke med meget i det offensive spil.

Mens en flere af de etablerede spillere havde et skidt aften, var det helt anderledes med 17-årige Pau Cubarsí, der spillede en nærmest perfekt kamp i den bagerste kæde. Han han spillede med ro og overblik, han vandt nærkampe, markerede godt og fordelte spillet. Det var nok hans bedste kamp i Barca-trøjen.

16-årige Lamine Yamal var den eneste i front, der for alvor virkede som en trussel mod Mallorcas forsvar. Selvom han i perioder faldt ud af kampen, var det ham der på egen hånd skabte Barcas bedste forsøg. Først med et drøn af et skud på overliggeren og senere den flotte og afgørende scoring til 1-0.

Det blev derfor de to teenagere, der reelt hev sejren og de tre vigtig point hjem på en aften, hvor det ellers ikke fungerede for holdet.

cubarsi4F

// Mallorca // Lamine Yamal // Pau Cubarsí
.:FORSIDE:.