fbpx
Annonce

Barca bekræfter: 'Vi har bedt Dembélé forlade klubben'

FCBARCELONA.DK - 20.01.22

// Ousmane Dembélé

ps5 art


Torsdag tog sagen om Ousmane Dembélé en dramatisk drejning, da den franske angriber blev udeladt af truppen til kampen i Bilbao. Kort efter bekræftede sportsdirektør Mateu Alemany, at man har bedt franskmanden forlade klubben.

Kort efter, at en trup uden Ousmane Dembélé til aftenens kamp mod Athletic Bilbao var blevet offentliggjort, stillede sportsdirektør Mateu Alemany op til et interview med Barca TV. Her bekræftede han, at man har bedt den franske angriber finde sig en ny klub øjeblikkeligt.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Vi har nu forhandlet med Dembélés folk i seks måneder, hvor vi har gjort det klart, at vi meget gerne ville have, at han fortsatte i klubben. Vi har givet ham adskillige tilbud og vi har virkelig arbejdet hårdt for det' startede Alemany.

'Nu er vi 11 dage fra lukningen af vinterens transfervindue og Dembélé har besluttet, at han ikke vil fortsætte i Barca. Hos os ønsker vi udelukkende spillere, som er dedikerede til Barca og en fremtid i klubben. Derfor bør Dembélé for vores og for hans egen skyld forlade Barca hurtigst muligt. Det er hvad vi har meddelt ham' sagde Alemany.

'Xavi har udtaget truppen og taget en beslutning med hensyn til Dembélé, som stemmer overens med klubbens holdning i sagen. Det er den eneste logiske løsning på nogle forhandlinger, som nu er overstået og som har resulteret i, at Dembélé ikke fortsætter i Barca, sagde sportsdirektøren til slut.

Dermed har polemikken om Ousmane Dembélé nået en dramatisk kulmination, som lige nu ser ud til, at franskmanden ikke kommer til at spille for Barca igen. Han skal enten finde sig en ny klub i løbet af de næste 11 dage eller se til fra tribunen i resten af sæsonen til hans kontrakt udløber den 30. juni.

.:FORSIDE:.