fbpx
Annonce

Barca bekræfter at Andreas Christensen er skadet

FCBARCELONA.DK - 25.03.23

// Andreas Christensen

Andreas Christensen måtte udgå tidligt af Danmarks landskamp mod Finland i forgårs med smerter i venstre lægmuskel. Nu er danskeren blev undersøgt i Barcelona og her bekræfter man, at han har pådraget sig en skade.

Det var kun spillet 18 minutter at landskampen mod Finland, da Andreas Christensen satte sig ned på banen og tog sig til venstre lægmuskel. Han vidste at han ikke kunne spille videre og bad om at komme ud.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu er danskeren tilbage i Barcelona, hvor han er blevet undersøgt nærmere. Klubben kommer i dag med en officiel bekræftelse på, at der er tale om en skade i lægmusklen. Som altid kommer der ingen estimat på skadeperiodens længde, men blot den sædvanlige formulering om, at udviklingen vil afgøre, hvornår han er disponibel igen.

Flere catalanske medier, blandt dem avisen Sport, anslår danskerens fravær til 3-4 uger, hvilket er normalt for denne type skader. Det vil i givet fald betyde, at Andreas Christesen går glip af de næste 4-5 kampe, blandt dem returkampen i Copa del Rey semifinalen mod Real Madrid. Det opgør spilles om blot halvanden uge på Spotify Camp Nou.



.:FORSIDE:.