fbpx
Annonce

Barca afgjorde finalen på 12 fantastiske minutter

Rune Stentoft Arlbjørn - 18.04.21

© Getty Images
// Bilbao

article mb

Barca havde svært ved at bryde Athletic Bilbaos forsvar op i første halvleg af lørdagens pokalfinale, men i anden halvleg fik Barca dog hurtigt afgjort kampen med fire mål på 12 fantastiske minutter.

Det var på 12 rigtig gode minutter fra det 60. minut til det 72. minut, at Barca afgjorde pokalfinalen mod Bilbao i går med fire scoringer. Det var især det første mål, som hjalp til, at catalanerne kunne lukke kampen så hurtigt.

Griezmanns mål til 1-0 efter en times spil gjorde, at Athletic blev tvunget frem på banen for at forsøge at udligne. Det skabte mere plads til Barcas offensive spil, hvilket catalanerne udnyttede på kynisk vis med to hurtige scoringer efterfølgende.

2-0 er som bekendt den farligste føring, så først ved 3-0 målet af Messi var kampen egenligt afgjort. Hvis ikke den var det der, så blev den det få minutter senere, da Messi scorede sit andet mål i kampen til 4-0.

Det var hele vejen igennem en flot præstation fra alle spillerne over hele linjen. Den flotte pokalsejr er helt sikkert noget, som kommer til at give ekstra selvtillid til holdet med otte afgørende kampe tilbage i den spanske liga om mesterskabet.

.:FORSIDE:.