fbpx
Annonce

Balde spillede sig tættere på fast plads i truppen

FCBARCELONA.DK - 23.08.22

// Alejandro Balde

Hele sommeren har det hængt i det uvisse om Alex Balde ville blive udlejet eller om han får chancen denne sæson som reserve for Jordi Alba. Hans indsats mod Real Sociedad bringer ham tættere på at blive.

18-årige Alejandro Balde, der har kælenavnet Alex, anses for et kæmpe talent fra La Masia med en stor fremtid på Camp Nou. Spørgsmålet er dog om han vurderes klar til førsteholdet allerede nu, eller om det vil være bedst med et år i en mindre klub, hvor spilletiden er sikret.

Artiklen fortsætter under annoncen


Mod Real Sociedad søndag aften fik Balde noget overraskende chancen fra start og den må man sige at han greb. Allerede i kampens første minut satte han speed på en omstilling og leverede bolden for fødderne af Lewandoski til en meget tidlig 1-0 føring.

Det skulle vise sig ikke at blive en enlig svale, for Balde fortsatte de god takter. Han lå langt fremme på banen når Barca angreb, men skulle tilbage og dække sin backposition når Real Sociedad havde bolden. Det krævede en stort løbepensum og det leverede catalaneren.

Efter lidt mere end en times spil blev Balde erstattet af Raphinha i en offensiv satsning ved stillingen 1-1. I den time havde Balde gjort god reklame for sig selv og vist hvad han har at byde på.

Det er ikke umuligt at Barca vælger at hente en højreback denne sommer. Marcos Alonso er stadig et varmt emne, men indsatsen søndag aften har helt sikkert gjort at Xavi er tryg ved at beholde Balde i truppen.

.:FORSIDE:.