fbpx
Annonce

Balde: 'Ingen ved hvad fremtiden bringer'

FCBARCELONA.DK - 28.12.22

// Alejandro Balde

Barca kæmper med at få råd til en forlængelse med Alejandro Balde, der samtidig skal gøres til førsteholdsspiller, men spøgsmålet er om det lykkes. Balde var nemlig noget kryptisk, da han i dag udtalte sig om sin fremtid.

Balde, fra klubakademiet La Masia, har fået det helt store gennembrud i denne sæson, hvor han er blevet Xavis foretrukne valg på venstre back og uventet kom med til VM for Spanien. I en snak med nyhedmediet Cadena SER erkender den 18-årige spiller da også, at det har været svært at følge med.

Artiklen fortsætter under annoncen


'Det er rigtigt, at det hele er gået meget hurtigt, men lige nu går det rigtig godt. Jeg er ung og prøver at tilpasse mig til forholdene. I sidste sæson lå jeg mellem andetholdet og førsteholdet. Nu spiller jeg med førsteholdet og har spillet et VM. Det er som en drøm' udtaler han.

De gode takter har fået Barca til at accellerere forhandlingerne om en ny kontrakt, hvor Balde definitivt gøres til førsteholdsspiller og samtidlig aflønnes på niveau med Araujo og Gavi, to andre upcoming spillere med en stor fremtid foran sig. Det er dog svært at finde plads i det stramme lønbudget og spørgsmålet er, hvor lang Baldes tålmodighed er.

'Jeg har fået tilbud, men ikke noget jeg overvejede seriøst, for jeg vil blive her. Nu overlader jeg det hele til min agent, men intentionen vil altid være at blive her. Ingen ved dog hvad fremtiden bringer' fortsatte han kryptisk og skabte derved pludselig tvivl som sin forlængelse.

Balde repræsenteres af den erfarne agent Jorge Mendes, så noget tyder på, at der venter svære forhandlinger forude. Det er indlysende at Balde har de bedste kort på hånden, for andre storklubber står klar med fristende tilbud.



.:FORSIDE:.