fbpx
Annonce

Balde imponerede med to oplæg mod Elche

FCBARCELONA.DK - 18.09.22

// Elche // Alejandro Balde

Det var Alex Balde fik pladsen fra start på venstre back i lørdagens hjemmekamp mod Elche. Den chance greb den blot 18-årige catalaner flot, for han lagde op til Barcas to første mål i holdets 3-0 sejr.

Xavi råder over tre venste backs, de meget erfarne Jordi Alba og Marcos Alonso, samt La Masia-spilleren Alex Balde på blot 18 år. I går var det Balde der fik spilletiden, for Alba og Alonso blev siddende på bænken gennem alle 90 minutter.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Balde takkede for tilliden ved at spille en rigtig flot kamp. Rent defensivt blev han ikke sat på de store udfordringer, specielt ikke efter at Elche blev reduceret til 10 mand. Balde kunne derfor koncentrere sig kræfter om at hjælpe holdet i offensiven og det gik glimrende.

Det så man et godt eksempel på i det 34. minut, da Balde var trukket med ind i feltet og modtog en bold fra Pedri. Balde bevarede overblikket og lagde en præcis pasning ind til Lewandowski, der sikkert gjorde det til 1-0.

Blot syv minutter senere viste Balde sig frem med en ny assist, denne gang til Memphis, der smart drejede rundt og kom fri, hvorefter han scorede til 2-0.

Balde fortsatte de gode takter resten af kampen, hvor han konstant gik med i spillet og udfordrede Elsches forsvar. Det var noget der imponerende hans træner. 'Det er overraskende, at en knægt på 18 spiller på dette niveau. Han spillede en flot kamp' kom det fra Xavi efter kampen.

Nu er der landskampspause og her er Balde for første gang udtaget for Spaniens U21-landshold.

.:FORSIDE:.