fbpx

Avis: Fermín López bliver en del af førsteholdet

Peter Vyff - 12.08.23

// Fermin Lopez

Xavi har taget flere ungdomsspillere i brug i Barcas træningskampe, hvor Fermín López har vist sig flot frem. Cheftræneren skulle derfor have besluttet sig for at bruge spanieren på førsteholdet i denne sæson.

La Masia har igennem årene produceret nogle af de bedste fodboldsspillere i historien, og det næste kuld er allerede på vej. Barca så i sidste sæson spillere som Gavi og Alejandro Balde få deres gennembrud på Camp Nou, og nu ser det ud til at Lamine Yamal og Fermín López står klar til at gøre dem kunsten efter.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Sidstnævnte har haft en imponerede sæsonstart, hvor han har været en fast del af førsteholdstruppen under Xavi. Stortalentet har imponeret alle fra sin position på midtbanen, og allerede efter hans debut imod Arsenal var der massiv ros til spanieren fra Huelva.

Den 20-årige López tiltrak sig dog først rigtig opmærksomhed efter hans opvisning imod Real Madrid, hvor han efter 25 minutter på banen, leverede en fantastisk scoring og derefter en overdådig assist. Og ifølge avisen Mundo Deportivo har midtbanespillerens præstation nu fået Xavi til at bruge ham på førsteholdet.

Spanieren forventes dog at få størstedelen af sine kampe for andetholdet, Barca Atlétic, som han formelt satdig tilhører, men sæsonen er lang og Xavi får med sikkerhed brug for López undervejs. Cheftræneren har derfor adskillige muligheder på midtbanen, og spillernes gennemsnitsalder taget i betragtning, så ser fremtiden ud til at være sikret på den catalanske midtbane.



.:FORSIDE:.