fbpx
Annonce

Avis: Fermín López kan forlade Barca til sommer

Peter Vyff - 23.02.24

// Fermin Lopez

Férmin López blev noget overraskende en del af førsteholdet i starten af sæsonen, efter gode præstationer på USA-touren. Spanieren har dog ikke fået meget spilletid på det seneste, og han kan være fortid hos Barca til sommer.

Den økonomisk dårlige situation hos Barca, har betydet at ledelsen har haft meget svært ved at agere på transfermarkedet. Catalanerne har istedet været nødsaget til at fokusere på egne talenter, hvilket man heldigvis har haft stor held med.

På blot to sæsoner har spillere som Lamine Yamal, Alejandro Balde, Pau Cubarsí og Gavi fået debut, og de bragtes alle som grundsten på førsteholdet i de næste mange år. Xavi gav også sidste år debut til Férmin López, der fandt vej til førsteholdet efter en imponerede pre-season i USA, hvor han blandt andet storspillede mod Real Madrid.

Artiklen fortsætter under annoncen


Stortalentet tilkæmpede sig hurtigt en del spilletid, hvilket blandt andet skyldes en række skader til de normale nøglespillere. Det blev derfor også til en del startpladser i træk for den 20-årige Férmin, der dog på det seneste har måtte sin spilletid blive mindre og mindre.

Det er kun blevet til to startpladser i 2024 imod mindre modstandere i Copa del Rey, og i de vigtigste kampe mod Athletic Club Bilbao og Napoli, er det slet ikke blevet til spilletid. Spanieren kan derfor ende med at forlade Barca, hvis han situation ikke ændres inden sommer.

Det skriver avisen Sport, der også tilføjer, at der højst sandsynligt bliver tale om en lejeaftale, da ledelsen stadig ser et stort potentiale i La Masia-spilleren. Barca kan dog ende med at få et tilpas stort bud, der kan være for højt til at afvise.

Férmins fremtid kommer dog i høj grad til at afhænge af den nye Barca-træner, og hvem han ønsker skal være en del af spillertruppen til næste sæson. Og selvom spanieren ikke er blevet brugt meget på det seneste, skal han nok få mere spilletid, inden sæsonen er ovre, selvom det nok hovedsagligt bliver som indskifter.



.:FORSIDE:.