fbpx
Annonce

Avis: Ten Hag har overtalt De Jong til United-skifte

FCBARCELONA.DK - 12.06.22

Ifølge den engelske avis Mirror har Manchester Uniteds nye træner Erik ten Hag fået overbevist Frenkie de Jong om et klubskifte. Det kan sætte gang i forhandlingerne mellem de to klubber.

Manchester United fortsætter kampen med at få Frenkie de Jong til klubben. Midtbanespilleren står øverst på træner Ten Hags ønskeseddel og den engelske klub gør nu alt for at det skal lykkes.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge Mirror er Ten Hag selv aktiv i sagen, for han skulle have haft flere samtaler med Frenkie de Jong, der siges at være skeptisk fordi United ikke spiller med i Champions League.

Ten Hag har angiveligt fået overbevist De Jong om, at United hurtigt kan bringes tilbage til højeste niveau, så de både spiller med om Premier League og Champions League. Dernæst har Ten Hag lovet De Jong den position på midtbanen som han foretrækker, noget som ikke sker under Xavi.

Rollen på Uniteds mandskab vil svare til den Frenkie de Jong har på det hollandske landshold. Forleden udtalte han klart, at han føler sig bedre til rette på Hollands midtbane end på Barcas.

Det begynder altså gevaldigt at trække op til et klubskifte for Frenkie de Jong, noget der for bare få uger siden syntes utænkeligt. Hvis De Jong beder Barca indgå i reelle forhandlinger med United, varer det næppe længe før der kommer en afklaring.

// Frenkie de Jong
.:FORSIDE:.