fbpx
Annonce

Avis: Raphinha venter bare på det endelige tilbud

Markus Johannessen - 29.05.22

// Raphinha

Den brasilianske kantspiller, Raphinha, har været en eftertragtet mand hos Barca i en længere periode. Nu er angriberen angiveligt fast besluttet på at ville til Camp Nou og venter bare på en aftale mellem catalanerne og Leeds. 

Det var lige med hovedet over vandkanten, at engelske Leeds United endte med at fortsætte i Premier League. Med en sejr på sidste kampdag i sæsonen, hvor Raphinha blandt andet kom på tavlen, endte klubben med at positionere sig én plads over nedrykning, hvilket har haft stor betydning for forhandlingerne mellem Barca og den nordengelske klub. 

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Raphinhas markedsværdi ville falde fra 50 millioner til 25 millioner euro, hvis Leeds United ville ende med at spille Championship næste sæson. Det betyder nu, at Barcas ledelse skal forholde sig til førstnævnte prissætning i forhold til den 25-årige angrebsspillers underskrift. 

Ifølge den catalanske avis Sport er Barcas ledelse og Raphinha allerede nået til enighed tilbage i marts hvad angår hans kontrakt. Kontrakten skulle angiveligt lyde på fem år hos catalanerne, samt en lønstruktur, som består af en begrænset grundløn, men med meget lukrative målbonusser. 

Eftersom at det seneste nye er, at Dembélé har takket nej til Barcas endelige tilbud, lader det til at være nogenlunde fast besluttet, at Raphinha skal agere den nye kantspiller på Camp Nou. Ifølge avisen Sport sidder brasilianeren faktisk bare og venter på, at Barca og Leeds får en endelig aftale på plads. 

.:FORSIDE:.