fbpx
Annonce

Medie: Pedri er først klar om 3-4 uger

Simon Arun Vrábel - 22.03.23

// Pedri

Pedri har som bekendt siddet ude med en lårskade siden midten ef februar og nu går de seneste meldinger på, at den talentfulde midtbanespiller først er sin skade kvit om 3-4 uger. Han går dermed glip af El Clásico.

Pedri døjer forsat med den skade, som han pådrog sig for mere end en måned siden i Europa League-kampen mod Manchester United og nu tyder det desværre på, at Barcas unge midtbanekreatør ikke bliver klar til at spille i den nærmeste fremtid, da han har fået et tilbagefald i sin skade.

Den 20-årige spanske landsholdsspiller pådrog sig hvad der ved første øjekast var en mindre skade i det højre lår, da man mødte Manchester United på hjemmebane i Europa League. Efterfølgende meldte klubben ikke noget ud om skadens længde, men bekræftede, at der var tale om en lårskade. Derfor gik de fleste gæt på, at det unge talent fra de kanariske øer ville være klar inden det vigtige El Clásico i ligaen.

Artiklen fortsætter under annoncen


I ugen op til opgøret fik Pedri dog noget ubehag i låret igen og nu meddeler radiostationen Catalunya Radio, at ikke er blevet bedre hen over weekenden. Pedri var ellers yderst opsat på at spille kampen imod Real Madrid i søndags foran de mange fremmødte tilskuere, men Xavi valgte ikke at tage nogle chancer. Nu lader det så til, at Pedri heller ikke bliver klar til det næste El Clásico i Copa del Rey som spilles den 5. april.

Klubben har heller ikke denne gang bekræftet længden af Pedris skade, men den catalanske radiostation mener at vide, at der vil gå 3-4 uger før Pedri står til rådighed for Xavi. Hvis det er korrekt vil han først være klar igen i slutningen af april og dermed misse op til seks kampe. Her er returopgøret i Copa del Rey imod Real Madrid det mest iøjnefaldende opgør, men også hjemmekampen den 23. april imod Atlético Madrid kan være i fare.

Pedri har allerede spillet 30 kampe i denne sæson fordelt over samtlige turneringer og efter en stille start på sæsonen har midtbanespilleren fundet vejen til netmaskerne hele syv gange.

.:FORSIDE:.