fbpx
Annonce

Avis: Pablo Torre ønsket af flere La Liga klubber

Peter Vyff - 28.01.23

// Pablo Torre

Pablo Torre er meget langt fra fast spilletid på førsteholdet i denne sæson, hvilket har skabt en del spekulation om hans fremtid. Nu meldes der om interesse fra en række andre klubber i La Liga.

Barca håbede i sommer at Pablo Torre kunne blive det næste store stjerneskud og midtbanespilleren ankom da også med store forventninger før denne sæson. Spanieren befinder sig dog langt fra startopstillingen og spilletid, og det er kun blevet til lejlighedsvise optrædener mod mindre modstandere.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den 19-årige Torre har senest fået spilletid i sidste uge imod AD Cueta i Copa del Rey, hvor han blev udskiftet i pausen efter en mindre overbevisende indsats. Barca har dog et ønske om at talentet skal fortsætte sin udvikling, hvilket ifølge avisen Sport har fået flere klubber fra La Liga til at interessere sig for den tidligere Racing-spiller.

Spanieren skulle helt konkret være på blokken hos tre ligahold i Spanien, som alle ønsker at tilknytte ham i det indeværende januar-transfervindue. Torre ønsker dog ikke at forlade Camp Nou på nuværende tidspunkt, dog kan han blive tvunget til det i hans søgen efter mere spilletid.

Cheftræneren Xavi har også tidligere ytret sit ønske om ikke at miste flere førsteholdsspillere, men taget situationen i betragtning, hvor han ser imod stor konkurrence på Barca-midtbanen, så lader det til at et udlån er det bedste for stortalentets udvikling.



.:FORSIDE:.