fbpx
Annonce

Avis: 'Nice køber Todibo fri for 8,5 mio. euro

FCBARCELONA.DK - 21.05.21

© Getty Images
// Todibo

Todibo har haft en noget omtumlet karriere siden Barca hentede forsvarsspilleren i 2019 fra Toulouse, men nu ser det endelig ud til, at han har fundet formen i Nice, der har lejet ham siden januar. De er angiveligt klar til at købe ham fri.

Jean-Clair Todibo var ingen succes i Barca og heller ikke i lejeopholdene hos Schalke eller Benfica slog han til. I januar blev han sendt videre på en lejeaftale i Nice, der samtidig fik en købsret på 8,5 mio. euro.

Todibo har endelig fundet formen hos Nice, hvor han er blevet en hyppig starter og samtidig yder gode præstationer. Det skulle nu have fået den franske klub til at meddele Barca, at de udnytter forkøbsretten på de 8,5 mio. euro efter sæsonen. Det skriver avisen El Mundo Deportivo.

For Barca vil det være en udemærket handel, for de betalte Toulouse 1 mio. euro for to år siden. Todibo indgår ikke i planerne for den kommende sæson og med ønsket fra Nice ser det ud til, at forsvarsspilleren bliver i Ligue 1.

.:FORSIDE:.