fbpx

Avis: Morata-aftale falder på plads i denne uge

Anders Lang Jensen - 04.01.22

// Alvaro Morata

ps5 art


Der er nu taget hul på vinterens transfervindue, og Barca jagter nyt blod til angrebspositionen, hvor meget nu tyder på, at det bedste valg er spanske Alvaro Morata. En lejeaftale ventes at komme i hus allerede i denne uge.

Alvaro Morata er lige nu hos italienske Juventus på en lejeaftale fra Atletico Madrid, men selvom Torino-klubben har en købsoption på angriberen, vil Juventus ikke indløse den. Derfor er Barcelona, Juventus og Atletico Madrid nu tæt på enighed om at rykke Morata til det catalanske.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ifølge avisen AS er aftalen 95 procent på plads, og det ventes, at Alvaro Moratas skifte til Barca bliver bekræftet i denne uge. Her vil der blive tale om en lejeaftale frem til sommer, hvor Barca har aftalt med Atletico Madrid, at Barca overtager købsoptionen på den 28-årige angriber.

Foruden tilgangen af Ferran Torres har ønsket fra Xavis side om en ny 9’er været stort. Med tilgangen af Morata er hollandske Luuk de Jong tæt på sit exit fra Barca, mens Memphis Depays dage på Camp Nou også kan være talte til sommer, melder avisen.

.:FORSIDE:.