fbpx
Annonce

Avis: Manchester United lurer igen på Dembélé

Rune Stentoft Arlbjørn - 19.06.21

// Ousmane Dembélé


I sommerens transfervindue sidste år forsøgte Manchester United forgæves at hente Ousmane Dembélé til Old Trafford, men de kunne ikke blive enige med franskmanden om de personlige vilkår. Nu lurer United igen på Dembélé.

Ifølge den catalanske avis El Mundo Deportivo, så er det ikke kun Manchester City, som sættes i forbindelse med Dembélé denne sommer. Også de røde naboer fra Manchester United er igen ude efter den 24-årige kantspiller.

Manchester United gik efter Jadon Sancho fra Dortmund sidste år, men de ville ikke betale det tyskerne krævede. En lignende transfersaga mellem de to klubber kan udspille sig igen denne sommer. Derfor holder englænderne sig klar til at hente Dembélé.

I Barca vil man gerne forlænge med Dembélé, der har et år tilbage af sin kontrakt med catalanerne, men det kan blive svært for Barca at forlænge med den franske landsholdsspiller. Den situation er de klar over i Manchester United.

Det har tidligere været fremme, at Barca kræver omkring 50-60 mio. euro for Dembélé, hvis de skal sælge ham i løbet af sommeren. Det er noget billigere end den pris Dortmund kræver for Sancho, så Manchester United kan blive fristet til at gå efter Barca-spilleren.

.:FORSIDE:.