fbpx
Annonce

Avis: Lewandowski vil væk og Barca presser stadig på

Markus Johannessen - 11.05.22

// Robert Lewandowski

Transferdramaet angående Robert Lewandowski lever stadig i bedste velgående. Den 33-årige angriber føler sig angiveligt ikke længere værdsat i Bayern München og arbejder eftersigende på et skifte til Camp Nou denne sommer. 

Det er efterhånden velkendt, at Barca har stor interesse i den polske målmaskine, men at hans nuværende Bundesligaklub ikke vil slippe ham, med mindre der falder et højt millionbeløb. Lewandowski har kontrakt i Bayern München indtil 2023, men han ønsker angiveligt at løsrive sig fra klubben allerede denne sommer. 

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge den tyske avis BILD mener Lewandowski, at Bayern Münchens forsøg på at hente Erling Haaland fra den rivaliserende klub, Dortmund, var et respektløst signal at sende, da de to agerer samme rolle på græstæppet. Det lykkedes dog ikke Bayern at inkorporere den unge nordmand i truppen, men Lewandowski føler sig angiveligt ikke værdsat længere grundet den store interesse, som hans klub udviste for hans potentielle erstatning. 

Den catalanske avis Sport melder, at Lewandowski vil kæmpe for at forlade Bundesligaen og at Camp Nou er hans foretrukne destination. Xavi kan krydse fingre for, at dette holder vand, siden den polske angriber er præcis, hvad den catalanske cheftræner efterlyser for at fuldende sin offensive kæde.

Udover Lewandowskis interesse for det catalanske, er interessen stadig gengældt, ifølge avisen Sport. Barcas ledelse arbejder angiveligt på højtryk for at erhverve Lewandowskis underskrift og måske kan hans utilfredshed med sin nuværende klub udnyttes til catalanernes fordel. Der er dog ikke yderligere detaljer eller opdateringer omkring forhandlingerne mellem de to klubber og angriberens fremtid er fortsat uvis.

.:FORSIDE:.