fbpx
Annonce

Avis: Laportas tilgang gør Neymar-retur sandsynlig

Rune Stentoft Arlbjørn - 12.04.21

// Neymar // Joan Laporta


I den seneste uges tid er rygterne om Neymars mulige comeback til Barca for alvor begyndt florere igen. Laportas tilbagevenden som præsident ser da også ud til at gøre muligheden for et comeback til Neymar mere sandsynligt.

Ifølge den catalanske avis Sport, så er sandsynligheden for, at Neymar vender tilbage til Barca på et tidspunkt blevet større nu her efter, at Joan Laporta igen er blevet præsident for catalanerne. Han er ifølge avisen mere villig til at hente Neymar tilbage end Bartomeu var.

For ikke længe siden kom det som bekendt frem, at den tidligere Barca-præsident Josep Maria Bartomeu havde muligheden for at hente Neymar tilbage i 2019, men Bartomeu droppede handlen i sidste øjeblik, da han hellere ville have Antoine Griezmann fra Atlético Madrid.

Nu er det Laporta, der styrer showet i den catalanske storklub. Han er altså ifølge Sport mere villig til at hente Neymar tilbage, men nok ikke for enhver pris. Hvis Neymar skal tilbage vil Laporta nok kræve, at Neymar dropper sine retssager mod sin tidligere klub, samt kommer gratis efter sit kontraktudløb med den franske klub i 2022.

Avisen Sport kommer med historien i kølvandet på den seneste uges rygter om, at Neymar ikke vil forlænge med Paris Saint-Germain, fordi han vil tilbage til Camp Nou og spille sammen med Lionel Messi.

.:FORSIDE:.