fbpx
Annonce

Avis: Kontraktfrie Di Maria har tilbud sig til Barca

Simon Arun Vrábel - 26.05.22

// Angel Di Maria

Den tidligere Real Madrid-spiller Angel Di Maria står til sommer uden klub, da hans kontrakt med PSG udløber. Velvidende at Barca er på udkig efter offensive forstærkninger har han igen tilbudt sig selv til catalanerne.

Når sommerens transfervindue begynder, er den 34-årige fløjspiller Angel Di Maria blandt mange andre store navne, som er på udkig efter en ny klub, da hans kontrakt med PSG ikke bliver forlænget. Argentineren er opmærksom på, at Barca er på udkig efter offensive forstærkninger og da der er en overhængende risiko for, at Dembélé ikke forlænger sin kontrakt, har han tilbudt sig selv til catalanerne. Det meddeler avisen Mundo Deportivo.

Der er gået hele syv år siden Di Maria ankom til franske PSG og den argentinske angriber er efterhånden blevet 34 år. Di Maria efterlader et godt indtryk i Paris hvor han står noteret for hele 300 kampe med 93 mål og 119 oplæg til gode og argentineren er derfor ikke helt klar til at lægge støvlerne på hylden.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Som en fri spiller på markedet ved argentineren godt, at han kunne være interessant for Barca qua den pressede økonomi. Hvis Dembélé vælger at forsætte sin karriere andetsteds håber Di Maria, at catalanerne vil være endnu mere interesserede og det er ikke første gang, at argentineren har prøvet sig med denne manøvre. Tilbage i 2017, da Barca var på udkig efter en erstatning til Neymar, tilbød han angiveligt sig selv til catalanerne, men dengang valgte man at satse på Dembélé i stedet.

Skulle operationen med at forlænge Dembélés kontrakt ikke lykkes har Barca dog sat øjnene på en anden fløjspiller, nemlig Raphinha fra Leeds United. Brasilianeren har alderen til sin fordel og netop Di Marias alder meddeler Mundo Deportivo er den primære årsag til, at catalanerne ikke har gengældt interessen. Hvis de seneste mange rygter holder stik, kommer catalanerne nemlig til at tilføje Cesár Azpilicueta (32), Marcos Alonso (31) og måske Robert Lewandowski (33), og man ønsker derfor ikke flere spillere i trediverne.

Som det ser ud nu virker det derfor ikke sandsynligt, at Barca vil gå videre i dialogen med den tidligere Real Madrid-angriber, som i stedet må finde en anden klub af afslutte sin karriere i.

.:FORSIDE:.