fbpx
Annonce

Avis: Ingen ny venstre back - Barca satser på Balde

Rune Stentoft Arlbjørn - 15.07.21

// Alejandro Balde


Med af salget af Junior Firpo står det klart, at Barca mangler en venstre back, som kan være klar til at udfordre Jordi Alba, men klubben henter måske ikke en ny venstre back udefra. Barca satser på Alejandro Balde, meldes det.

Akkurat som meldingerne er gået på i de seneste måneder, skulle det nu være besluttet, at Alejandro Balde fra B-holdet får chancen på førsteholdet som reserve til Jordi Alba. Det skriver den catalanske avis El Mundo Deportivo.

Barca har i de seneste uger overvejet om de skulle hente en ny venstre back udefra som erstatning til Junior Firpo, men det er der simpelthen ikke råd til. I stedet vil klubben give chancen til catalanske Balde på 17 år, som er født i Barcelona.

Balde er en af klubbens mest lovende unge spillere. Han startede den nye sæson mandag med B-holdet, men tirsdag sluttede han sig så til træningen med førsteholdet. Det er dog uvist om Balde bliver permanent rykket op på førsteholdet denne sæson.

El Mundo Deportivo skriver også, at Alejandro Balde stadig vil have status som B-holdsspiller i denne nye sæson, men at førsteholdet vil bruge catalaneren i tilfælde af, at der er brug for ham, for eksempel hvis Alba skal have en pause eller hvis han er skadet.

Udover Balde vil Barca også kunne bruge Sergi Roberto og Dest som reserve til venstre back.

.:FORSIDE:.