fbpx
Annonce

Avis: Iñaki Peña forlænger snart med tre år

FCBARCELONA.DK - 14.12.22

// Iñaki Peña

topbar222

Meget tyder på at der snart kommer en afklaring omkring reservemålmand Iñaki Peñas fodboldmæssige fremtid. Hans kontrakt udløber til sommer, men man er angiveligt meget tæt på enighed om en aftale frem til 2026.

Barca tror at den 23-årige Iñaki Peña er den ideelle reserve for Ter Stegen, der sidder tungt på spilletiden i alle turneringer. Der har været forhandlet forængelse et stykke tid efterhånden og nu meldes en ny kontrakt på vej. Det skriver avisen Sport.

Artiklen fortsætter under annoncen


Iñaki Peña er født i Alicante, men kom til Barcas fodboldakademi som 13-årig. Han kæmpede sig hele vejen op til klubbens andenhold og blev i denne sæson udnævnt til førsteholdets andenmålmand efter Ter Stegen,

Peña har dog stadig formel status af andenholdsspiller, men Barca ønsker at tilknytte ham defintivt til førsteholdet. Derfor har man tilbudt at forhandle en forlængelse og nu tyder alt på, at man er nået til enighed.

Avisen Sport taler om en kontraktforlængelse på tre år, der løber til juni 2026. Spørgsmålet er om den træder i kraft her til januar eller om det først blive til sommer. Barca kæmper fortsat med La Ligas lønregler og derfor kan det være, at Peña først får sin nye kontrakt når sæsonen er slut.



.:FORSIDE:.