fbpx

Avis: Her er Barcas kontraktudspil til Iñigo Martínez

Simon Arun Vrábel - 07.05.23

// Iñigo Martínez

På trods af at der på det sensete har været stilhed omkring Iñigo Martínez, så mener den catalanske presse at partnerne vil nå til enighed inden længe og Barca skulle angiveligt allerede have aftalt kontraktdetaljerne på plads.

Barcas interesse i Iñigo Martínez har stået på igennem lang tid og selvom hverken spilleren eller klubben selv har sat ord på interessen, så skulle man angiveligt allerede været nået til enighed omkring en kontrakt og her er især en enkelt klausul speciel.

Selvom den catalanske defensiv har været noget nær fantastisk i denne sæson, så har forsvaret været tydeligt mærket når spillere som Andreas Christensen og Ronald Araújo har været ukampdygtige. Derfor ønsker Xavi at hente en erfaren centerback til truppen og da fremtiden for Jordi Alba er uvis, passer Iñigo Martínez perfekt ind i Xavis planer, da han både kan spille centralt og på den venstre back.

Artiklen fortsætter under annoncen
article stol


Den 31-årige forsvarsspiller har ikke selv kommenteret de mange rygter, men omvendt heller ikke afvist dem og spillerens nuværende klub Athletic Club Bilbao har heller ikke været ude at dementere rygterne. Derfor mener den catalanske presse at vide, at der er hold i rygterne om Barcas interesse og senest nyt i de mange rygter er, at Martínez skulle være blevet forlagt en konkret kontraktudspil.

Det er avisen Sport som bringer historien og de mener at vide, at partnerne er blevet enige om, at Martínez rykker sin nuværende lønpakke fra Athletic med over til Barca. Historien passer meget godt ind i de tidligere rygter om, at den spanske landsholdsspiller har et stort ønske om at spille i blaugrana og at hans lønkrav derfor ikke har skabt nogle problemer i forhandlingerne med Barca, som ikke har mange lønkroner at forhandle med.

Hvad der er unikt for Martínez' nye kontrakt er angiveligt, at der er blevet bygget en klausul ind som lyder på, at den erfarne forsvarsspiller må lade sig udleje til en anden klub i tilfælde af, at La Liga blokerer spillerens indskrivelse i Barca. Klausulen er et udtryk for at Barca endnu ikke har fået løst de massive økonomiske udfordringer, men at man omvendt er villig til at strække sig langt i forhandlingerne med nye spillere, således at de ikke løber nogen risiko ved at skrive under med Barca.

Iñigo Martínez har spillet 357 La Liga-kampe for henholdsvis Real Sociedad og nu Athletic Club Bilbao, men igennem sin karriere har han på klubplan kun vundet ét trofæ, nemlig den spanske supercup med Athletic i sæsonen 2020/21. Han sulter derfor efter flere titler og dem er der større chancer for at vinde i en storklub som FC Barcelona.



.:FORSIDE:.