fbpx

Avis: Frenkie de Jong tjener mindre end forventet

Simon Arun Vrábel - 25.10.23

// Frenkie de Jong

Avisen Sport har fået fingrene i midtbanespillers kontrakt hvor man kan se, hvilke og hvor mange bonusser De Jong får. Hvis man skal tro avisen, så tjener hollænderen væsentligt mindre end rygterne tidligere har indikereret.

Sidste sommer var der massive rygter om, at Frenkie de Jong skulle sælges, fordi han var klubbens bedst betalte spiller, men ifølge den seneste lækage af hollænderens kontrakt, ser virkeligheden ud til at være en smule anderledes.

Flere af Barca-spillerne som fik fornyet deres kontrakter under den tidligere præsident Josep Maria Bartomeu, har angiveligt fået så lukrative kontrakter, at det forsat tynger klubbens allerede stramme økonomi. Det er i hvert fald den historie, som de catalanske medier længe har fortalt, og her skulle især Frenkie de Jong og Marc-André ter Stegen være dem med de bedste kontraktvilkår.

Artiklen fortsætter under annoncen


Den tyske målmand fornyede for nyligt sin kontrakt og indvilligede samtidig i, at sprede sin løn ud over en længere periode. De seneste rygter har gået på, at man ønsker at lave samme manøvre med Frenkie de Jong, da han skulle være klubbens bedst betalte spiller. Avisen Sport har nu fået indsigt i hollænderens kontrakt, og her er virkeligheden en noget anden, selvom De Jong dog stadig har en god løn.

Hollænderens grundløn var henholdsvis tre og 9,6 millioner euro i sæsonerne 2020/2021 og 2021/2022, da han havde accepteret en markant nedgang i perioden med covid-pandemien. I de efterfølgende sæsoner steg lønnen til 18 millioner euro, imens sidste og indeværende sæson takseres til 19 millioner euro hver. Dertil kommer både præstationsbonusser og loyalitetsbonusser.

Loyalitetsbonussen var i perioden 2021/2022 til 2022/2023 på 2,8 millioner euro, imens hollænderen skal have udbetalt 6,8 millioner euro i næste sæson, da De Jong skulle have accepteret at få udskudt en række bonusser på grund af klubbens økonomi. I hollænderens sidste to sæsoner ifølge hans nuværende kontrakt, står han til at modtage fire millioner euro per sæson.

Den sidste bonus De Jong har, er præstationsbonusser, som udløses hvis han spiller mere end 60% af kampene, og som fast mand i Xavis stærkeste opstilling, forventes det, at hollænderen kan hæve de godt to millioner euro yderligere pr. sæson. Samlet set betyder det, at Frenkie de Jong kan hæve ca. 26 millioner euro pr. sæson indtil hans kontrakt udløber i 2026.

Selvom beløbet er højt, så er Frenkie de Jong altså ikke klubbens bedst betalte spiller, men de mange sæsoner hvor hollænderen har indvilget i at nedsætte sin løn og udskyde sine bonusser har samlet sig sammen, således at de tre sidste sæsoner er væsentligt dyrere end tidligere, og det er dårlig timing for klubbens økonomi, som i forvejen er presset.

Omvendt leverer Frenkie de Jong fodbold på et utroligt højt niveau for anden sæson i streg, og som én af Xavis fortrukne spillere, har hollænderen således opnået 190 kampe i Barca-trøjen i en alder af kun 26 år.



.:FORSIDE:.