fbpx
Annonce

Avis: Dembélé kan købes billigt til sommer

FCBARCELONA.DK - 15.11.22

// Ousmane Dembélé

Det kom bag på de fleste, at Ousmane Dembélé valgte at forlænge med Barca i sommer. Nu er det blevet afsløret, at hans kontrakt indeholder en klausul om, at han kan købes fri for blot 50 mio. euro til sommer.

Efter flere måneders polemik og en kontrakt der reelt var udløbet, valgte Barca og Dembélé i sommer uventet at forlænge samarbejdet med en kontrakt til 2024. Dengang lød meldingen, at angriberen havde en frikøbsklausul på 100 mio. euro. I den tidligere kontrakt løb frikøbsklausulen på 400 mio. euro.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Nu kan avisen Marca afsløre, at frikøbsklasulen ganske rigtigt lyder på de 100 mio. euro, men at den falder til 50 mio. euro i juni og juli næste år, hvorefter den igen stiger til 100 mio. euro.

Den aftale åbner døren for andre klubber til sommer, for 50 mio. euro for en spiller af Dembélés kaliber er billigt, også fordi angriberen stadig kun er 25 år og derfor har en lang fremtid foran sig.

Dembélé har således sikret muligheden for at forlade Barca allerede til sommer, selvom hans kontrakt løber til juni 2024. Om han så udnytter den mulighed som kontrakten giver, må tiden vise.



.:FORSIDE:.