fbpx
Annonce

Avis: Chelsea vil gå efter Raphinhas underskrift

Markus Johannessen - 03.02.23

// Raphinha

Raphinha er stadig et populært navn i Premier League efter hans vellykkede sæsoner i Leeds United. Topklubber som Arsenal og Manchester City har vist interesse for angriberen og nu vil Chelsea angiveligt også gå efter hans underskrift. 

Ifølge den catalanske avis Sport har endnu en London-klub meldt sig ind i kampen om den brasilianske landsholdsspiller. Chelsea står lige nu i en sportslig krise og har indtil videre brugt intet mindre end 500 millioner euro på at forstærke truppen. 

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Cheftræner Graham Potter er dog angiveligt ikke færdig med at spendere høje summer på nye kræfter. Chelseas sportslige ledelse er efter sigende ikke helt tilfredse med de offensive brikker endnu og har stadig ikke udfyldt de huller, som Lukaku og Timo Werner har efterladt.

Nu melder avisen Sport, at Chelseas ledelse har udset sig Raphinha som den bedste kandidat til at indtage Stamford Bridge og at den kriseramte klub er villige til at forgylde både Barca og den 26-årige angriber i den kommende sommers transfervindue. 

Chelsea gik også efter Raphinhas underskrift i 2022, hvor det var Barca, der endte med at overtage ham fra Leeds. Indtil videre har brasilianeren dog ikke helt fundet sig til rette hos Xavis mandskab på det sportslige plan. Der er endnu ingen forlydender omkring, hvad Barcas eller Raphinhas holdning er til et potentielt skifte.



.:FORSIDE:.