fbpx
Annonce

Avis: Cavani vil meget gerne til Barca i januar

Rune Stentoft Arlbjørn - 29.11.21

// Cavani

instabar


Edinson Cavani blev sat i forbindelse med et skifte til Barca i slutningen af sommerens transfervindue, da Koeman ledte efter en anden type angriber. Står det til Cavani selv, vil han angiveligt meget gerne spille på Camp Nou.

Den catalanske avis Mundo Deportivo skriver lørdag, at den 34-årige angriber fra Manchester United, Edinson Cavani, meget gerne vil skifte til Barca i januars transfervindue. Barca leder som bekendt efter forstærkninger til angrebet. I den forbindelse har Cavani tilsyneladende budt sig til.

Artiklen fortsætter under annoncen


Cavani har stor erfaring fra italiensk, fransk og engelsk fodbold. At hente ham til Camp Nou i januar vil bringe erfaring og lederskab ind til et ungt hold, samt forhåbenlig en del mål. I Barca er man ikke afvisende overfor idéen om at hente Cavani til klubben.

Barca har stadig udfordringer med økonomien, hvilket Cavani er klar over. Derfor er han ifølge meldingerne klar til at tilpasse sig den økonomiske situation i klubben. Dertil skriver avisen, at det vil være en fed udfordring for Cavani at spille i La Liga efter flere år i Italien, Frankrig og England.

For to sæsoner siden var Cavani tæt på at skifte til Atlético Madrid, men et skifte glippede, og han endte i stedet i Manchester United, men der er han røget en tand ned i rangordenen, efter Cristiano Ronaldos tilbagevenden til klubben.

.:FORSIDE:.