fbpx

Avis: Bayern har droppet deres interesse i Araújo

Peter Vyff - 01.03.24

 


Bayern München forsøgte angiveligt i januars transfervindue at købe Ronald Araújo hos Barca. Catalanerne gjorde det dog klart, at uruguayaneren ikke er til salg, og tyskerne skulle nu have opgivet alt interesse i forsvarsspilleren.

Barca skulle have modtaget to store tilbud på Ronald Araújo fra Bayern München i vinter, hvoraf det største skulle have været på 90 mio. euro inklusiv variabler. Ledelsen afslog dog tilbuddet uden betænkningstid, selvom det store salg havde gjort det langt nemmere at få økonomien til at hænge sammen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Catalanerne betragter Araújo som en nøglespiller for både nutiden og fremtiden, hvilket også skal ses i lysets af hans status som tredjeanfører. Bayern fastholdte dog deres interesse i lang tid efter de fik afslået deres tilnærmelser, men situation har dog nu ændret sig.

Det skriver avisen Sport, der nu kan fortælle, at tyskerne skulle have opgivet at hente uruguayaneren. Bayerns nye sportsdirektør Max Eberl. har istedet drejet fokus til den 20-årige Antonio Silva, der betragtes som et stort forsvarstalent hos Benfica.

Det er gode nyheder for Barca, der ikke længere skal forholde sig fra den udefrakommende interesse for Araújo. Uruguayaneren har dog også hele tiden fastholdt sit ønske om at fortsætte hos catalanerne, hvor han både fodboldmæssigt og personligt føler sig ekstremt godt tilpas.

Sportsdirektøren Deco og Araújo skulle derfor også allerede have afholdt et indledende møde for nogle uger siden, hvor de forsikrede hinanden om at fortsætte samarbejdet i mange år fremover.

araujo66F

// Ronald Araujo
.:FORSIDE:.