fbpx

Avis: Barcas interesse for Gündogan er forstærket

Markus Johannessen - 13.04.23

// Gündoğan

Den tyske Machester City-spiller, Ilkay Gündogan, har længe været et emne blandt kandidaterne til at indtage Xavis midtbane. Nu er den offensive midtbanespiller angiveligt ikke blot en overvejelse, men i toppen af Xavis ønskeliste. 

Indtil videre har narrativet i diverse sportsmedier været, at Gündogan var en praktisk, men midlertidig løsning, da han kan skifte til Camp Nou på en fri transfer til sommer. Den tyske landsholdsspiller blev ikke beskrevet som nøglen til Xavis projekt, før nu.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det har været den sportslige ledelses ambition at finde en defensiv midtbanespiller, der kunne tage over, hvor Busquets kommer til at efterlade sin position enten til sommer eller til næste år. Altså ikke en profil som en 32-årig offensiv midtbanebanespiller som Ilkay Gündogan umiddelbart passer til. 

Retorikken har dog ændret sig. Efter tirsdagens Champions League-opgør mellem Manchester City og Bayern München har catalanerne efter sigende intensiveret interessen i Gündogan, som gjorde en fantastisk indsats i Manchester Citys 3-0 sejr. 

Ifølge den catalanske avis Sport, vil Barca nu presse på for at få Premier League-spilleren til Camp Nou, da han ifølge Xavi er præcis, hvad der mangler i mandskabet. 

Ilkay Gündogan er angiveligt selv opsat på at skifte til Barca på trods af, at Pep Guardiola gerne så ham optræde på Etihad en sæson yderligere. Ifølge avisen Sport, skal Barca dog kunne garantere midtbanespilleren en direkte registrering i førsteholdstruppen.

Grundet Barcas økonomiske vanskeligheder er dette vilkår ikke en selvfølge, men der vil efter sigende falde en konklusion i løbet af maj, hvilket gerne skulle efterlade catalanerne og Gündogan tid til forhandlinger før tyskerens kontraktudløb i slut juni.



.:FORSIDE:.