Avis: Barca vil udleje Coutinho igen hvis salg glipper

Anders Lang Jensen - 31.05.20

© Getty Images

Philippe Coutinhos fremtid i Barca er svær at blive klog på. Cheftræner Quique Setién har udtalt, at han gerne ser brasilianeren være en del af hans trup næste sæson, men ledelsen vil sende Coutinho videre ved salg eller leje.

Tyske Bayern München har bekræftet, at de ikke udnytter den købsoption, som de har fået med i lejeaftalen med Philippe Coutinho. Derfor vender brasilianeren tilbage til Camp Nou, når sæsonen er færdigspillet, men det kommer angiveligt kun til at være en kort periode.

Ifølge avisen El Mundo Deportivo ønsker ledelsen i Barca at sende Coutinho videre igen til næste sæson. Førsteprioriteten er et permanent salg, men lykkes denne mission ikke, er planerne at sende offensivspilleren af sted på endnu en lejeaftale.

Ifølge El Mundo Deportivo vil Barca kræve en sum på 10 millioner euro for en lejeaftale, mens en eventuelt overtagende klub også skal betale hele Coutinhos lønpakke. Hvad enten det bliver et salg eller en lejeaftale, står det altså efterhånden klart, at Coutinho ikke har en plads i truppen næste sæson.

Barca ved, at Corona-krisen har gjort chancerne for et permanent salg af Coutinho ringere. Med en ny lejeaftale vil klubben spare en stor spillerløn, som kan bruges på de nye profiler, der arbejdes på at hente ind på transfermarkedet.

.:FORSIDE:.