fbpx
Annonce

Avis: Barca vil måske sælge Christensen til sommer

FCBARCELONA.DK - 26.03.23

// Andreas Christensen

Andreas Christensen har gang i en flot sæson i Barca og han ligner en langsigtet løsning i det centrale forsvar. Alligevel er der spekulationer om, at Barca er klar til et salg til sommer, hvis der kommer rigtig mange penge på bordet.

Det er avisen Sport der fortæller om de mulige overvejelser omkring Andreas Christensen, der har taget alle med storm i sin første sæson i Barcelona. Hans overblik og sikkerhed i forsvaret har medført massiv ros fra alle sider og danskeren betragtes som en del af Xavis foretrukne startellever.

Artiklen fortsætter under annoncen


Andreas Christensen kom til Barca på fri transfer, så der er tale om en rigtig god investering for Barca. De flotte præstationer har også vakt opsigt i de største europæiske klubber og det kan ikke afvises, at nogle klubber vil forsøge at udnytte Barcas svære økonomiske situation med et god tilbud.

Derfor kan det umiddelbart ikke afvises, at Barca vil lytte på hvad der måtte komme omkring den danske forsvarsspiller, men avisen Sport forsikrer om, at der skal rigtig mange penge på bordet, hvis klubben skal slippe den snart 27-årige spiller.

Der nævnes et beløb på massive 200 mio. euro og umiddelbart vil det kun være klubber fra Premier League, der kan finde den slags penge. Christensen havde en flot karriere i Chelsea inden skiftet til Barca og en tilbagevenden til England er derfor ikke 100% udelukket.

Xavi vil helt sikkert foretrække at beholde danskeren, men vil næppe modsætte sig et salg, hvis de mange penge kan hjælpe klubben til at hente 2-3 forstærkninger for de mange penge.

Spørgsmålet er så hvad Andreas Christensen selv siger til et muligt skiftet efter blot en enkelt sæson i Barca, hvor hans kontrakt først udløber i 2026.



.:FORSIDE:.