fbpx
Annonce

Avis: Barca vil hente 18-årig argentiner til B-holdet

Markus Johannessen - 14.01.23

// Lucas Román

Rafa Márquez, som er cheftræner for Barca Atlètic, har angiveligt udset sig et ungt argentinsk talent, som han ønsker til Catalonien. Den blot 18-årige Lucas Román kunne måske være på vej til Barcas B-hold denne vinter. 

Lucas Román, også kaldet 'Pocho', er et navn der lige nu giver genlyd i den argentinske 2. division, hvor han repræsenterer Club Ferro Carril Oeste. Den venstrebenede 9'er har allerede fået tilbud fra flere klubber i Argentinas bedste række, heriblandt Boca Juniors og River Plate.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu får den 18-årige angriber dog angiveligt muligheden for at komme til Europa. Ifølge den catalanske avis Sport er Barcas ledelse i kontakt med Club Ferro Carril Oeste med henblik på at hente talentet på en lejeaftale allerede denne vinter. Hans nuværende kontrakt udløber til december, hvor det efter sigende er catalanernes plan at hente ham på fri transfer. 

Barca har observeret Lucas Román hele sidste år, hvor han har optrådt i 27 kampe, scoret tre mål og leveret én assist. Den 18-årige argentiner bliver beskrevet som en dygtig og alsidig spiller, som udover sin 9'er-position også kan fungere som en højrekant. 

En fri transfer af et ungt talent er den ideelle løsning for at styrke Barca Atlètic i kampen om oprykning. Barca er nemlig fortsat påvirket af Financial Fair Play på alle parametre og det bliver ydermere spændende at se, om den unge argentiner kommer til at gennemgå sin professionelle udvikling hos catalanerne.

.:FORSIDE:.