fbpx
Annonce

Avis: Barca vil have 15 mio. euro for Ilaix Moriba

Rune Stentoft Arlbjørn - 19.08.21

© Getty Images
// Ilaix

Barca har forlængst givet Ilaix Moriba deres sidste tilbud om en forlængelse af kontrakten, men den unge midtbanespiller har ikke accepteret det. Nu gør catalanerne klar til et salg af Ilaix og her kræver Barca angiveligt 15 mio. euro.

Ifølge den catalanske avis Sport er der mere eller mindre kold luft mellem Barca og Ilaix Moribas repræsentanter. Der kommer ikke flere møder mellem parterne med mindre det er fordi, at Ilaix kommer til fornuft og accepterer Barcas udspil eller hvis der kommer et godt tilbud fra en anden klub, som vil betale prisen for ham.

Avisen skriver, at Barca nu gør sig klar til at sælge den 18-årige midtbanespiller, som debuterede med førsteholdet tilbage i januar. Barca kræver angiveligt 15 mio. euro for Ilaix, men det er usikkert om nogle klubber vil betale det i slutningen af transfervinduet.

Barca har modtaget et bud fra en tysk Bundesliga-klub på fem mio. euro for Ilaix, men det har catalanerne afvist. Det var sandsynligvis fra Leipzig, som meldes interesseret i den spanske midtbanespiller med rødder i Guinea.

ht21mb

Der er også den mulighed, at Ilaix slet ikke forlænger eller bliver solgt. I det tilfælde vil Ilaix blive på B-holdet, men han vil ikke spille nogle kampe. Vælger Ilaix det må han se denne sæson fra tribunen og forlade klubben på en fri transfer til næste sommer.

Når man læser om Ilaix Moriba i de catalanske medier, og med udtalelserne fra Joan Laporta om ham, så er det tydeligt, at klubben mener, at Ilaix mangler respekt for klubben og at han mangler situationsfornemmelse. Barca havde ikke råd til at forlænge med Messi, og derudover skal man reducere lønbudgettet yderligere, så Barca kan på ingen måde tilbyde det Ilaix kræver. Og hvis Barca var i en situation hvor de kunne det, så ville det springe lønhierarkiet fuldstændigt.

Der har været tale om meget interesse fra pengestærke Premier League-klubber i Ilaix Moriba, men endnu er der intet konkret. Barca ser det angiveligt som et sandsynligt scenarie, at Ilaix må ende med at træne med B-holdet og se alle deres kampe fra tribunen i denne sæson.

Som Laporta sagde ved Emersons præsentation, så ønsker Barca at sætte et eksempel med Ilaix overfor de andre unge spillere i klubben. Det er klubben der er over spillerne og ikke omvendt. Barca vil sende et signal om, at hvis man vil spille for klubben, så må man leve op til klubbens værdier.

.:FORSIDE:.