fbpx
Annonce

Avis: Barca vil give et nyt bud på Koundé

Markus Johannessen - 21.07.22

// Koundé

Sevilla har flere tilbud at tage stilling til, hvad angår deres centerback, Jules Koundé. Barca er fortsat i dialog med den sydspanske klub og vil komme med et nyt bud, men der er hård konkurrence fra Chelsea.

Den 23-årige forsvarsspillers signatur har længe været et klart mål for Xavi, men dog valgte cheftræneren at fokusere på offensiven først - og med stor succes. Efter signingen af Lewandowski og Raphinha, samt forlængelsen af Dembélé, er det dog begrænset, hvor meget catalanerne kan tilbyde klubber og spillere når det kommer til kontante beløb. 

Artiklen fortsætter under annoncen


Angående Koundés underskrift bokser Barca lige nu med en klub, som bestemt ikke har samme begrænsninger rent økonomisk - nemlig Premier League-klubben, Chelsea. Ifølge den catalanske avis Sport har London-klubben tilbudt Sevilla 65 millioner euro for Jules Koundé, hvilket er fem millioner euro mere end hans estimerede markedsværdi. Derudover har 'The Blues' tilbudt Koundé en kontrakt, der lyder på 12 millioner euro årligt i nettoløn. 

Chelsea lykkedes ikke med at hente den franske forsvarsspiller sidste sæson og nu lægger klubben angiveligt en masse penge på bordet for at presse Sevilla og lukke handlen hurtigst muligt. Det er indiskutabelt nogle summer, som catalanerne ikke kan konkurrere med, men ifølge avisen Sport har Barcas ledelse i sinde at præsentere Sevilla for et sidste bud.

Det er angiveligt Koundés præference at repræsentere Barca, men klubben kan ikke tilbyde ham mere end halvdelen af Chelseas nettoløn. Inden længe vil vi se, hvordan catalanernes sidste bud udspiller sig og hvor franskmanden vælger sin fremtid i europæisk fodbold.

.:FORSIDE:.