fbpx
Annonce

Avis: Barca taler forlængelse med Koeman

Anders Lang Jensen - 01.09.21

// Ronald Koeman


Sommerens transfervindue er smækket i og det betyder, at der bliver mere tid og overskud til andre vigtige prioriteringer i ledelsen. For eksempel skulle man nu have indledt snakke med Koeman om en kontraktforlængelse.

Den hollandske træners kontrakt udløber efter denne sæson, og i det catalanske er man angiveligt begyndt på de indledende drøftelser med Koeman om en forlængelse af aftalen. Ifølge avisen Mundo Deportivo er forhandlingerne begyndt, men Barca har en række betingelser.

Ifølge avisen har parterne snakket sammen i et par uger nu, og fra Barcas side skal en række vigtige punkter diskuteres. Det skulle blandt andet dreje sig om holdets fortsatte ambition om at vinde trofæer, og at klubben rent taktisk i højere grad gerne vil holde sig til sin velkendt filosofi og systemet 4-3-3.

Desuden skal Ronald Koeman acceptere strukturelle ting for klubbens fremtid – heriblandt at give flere chancer til unge spillere, såsom Riqui Puig og forsøge at få franske Samuel Umtiti tilbage på holdet igen.

Hvad Koeman siger til sådanne vilkår er svært at sige, men hollænderen har tidligere vist sig både pragmatisk og realistisk i jobbet som Barca-træner, så hvis han ikke finder kravene helt urimelige, kan det ligne en forlængelse af hans kontrakt.

.:FORSIDE:.