fbpx
Annonce

Avis: Barca og Real Madrid kæmper om Valencia-talent

Simon Arun Vrábel - 04.12.22

// Javi Guerra

topbar22

Både Barca og Real Madrid kæmper i øjeblikket en intens kamp om den 19-årige talent Javi Guerra, som Valencia alt imens forsøger at overbevise om at forlænge sin nuværende kontrakt udløber til sommer.

Selvom navnet ikke umiddelbart ringer nogle klokker os mange Barca-fans, så meddeler flere catalanske medier, at Real Madrid og Barca i øjeblikket kæmper om den 19-årige Javi Guerra, som i øjeblikket spiller for Valencias næstbedste mandskab Valencia Mestalla.

Javier Guerra Moreno anses i Valencia som et af de største talenter og den unge midtbanespiller på 19 år er en af de store profiler på det valencianske B-hold Valencia Mestalla. De lovende takter fra den det unge talent har ifølge avisen Marca gjort, at talentspejdere fra både Real Madrid og Barca har sendt lovende rapporter til deres sportslige bagland og den intensiverede interesse har sat Valencia i en svær position.

Interessen fra Real Madrid skulle angiveligt være meget konkret, da man ønsker at tilbyde Guerra en plads på hovedstadsklubbens B-hold, Castilla, fra næste sæson. Samtidig har den sportslige ledelse fra Barca overværet Guerras seneste kamp på Ciudad Deportiva Dani Jarque, hvor Valencia Mestalla spillede imod Espanyol B. Javi Guerra gjorde en flot figur i kampen hvor han var en af ​​de store hovedpersoner i kampen og scorede et flot mål i første halvleg.

Artiklen fortsætter under annoncen


Guerra, som er en højrebenet og 1,88 cm høj midtbanespiller, kan spille både 6’er og 8’er og siden hans debut på Valencias B-hold i sommer har han gjort sig bemærket i hans boldomgang og pasningsspil. Hans forcer består mere specifikt i korte og mellemlange afleveringer, spil imellem modstanderens linjer og hans løb uden bolden, og netop disse elementer har gjort ham yderst interessant for Barcas berømte fodboldskole La Masia.

I øjeblikket er Javier Guerras markedsværdi meget beskeden, men Valencia er yderst opmærksom på situationen, og da Guerra snart har kontraktudløb forsøger man ihærdigt at forlænge med det unge stortalent, som er født og opvokset i Valencia. Forhandlingerne om en kontraktforlængelse er allerede i gang og rygterne går på, at man forsøger at tilbyde midtbanespilleren en lang kontrakt for at holde på ham.

Javier Guerras har spillet for Valencias U18 og U19-hold, og i denne sæson er det blevet til 13 kampe for Valencia Mestalla. Derudover har han været udtaget til Valencias førstehold i to kampe dog uden at få spilletid og i landsholdsregi fik han allerede sidste år debut for Spaniens U19 landshold.

.:FORSIDE:.