fbpx
Annonce

Avis: Barca interesseret i tyrkisk stortalent

Peter Vyff - 21.03.23

// Arda Güler

Barca har de sidste par sæsoner haft fokus på at finde talentfulde spillere, der på sigt kan få succes på førsteholdet. Catalanerne skulle nu i den forbindelse have fået øje på Arda Güler, der til dagligt optræder for Fenerbache.

Barca har haft store problemer med økonomien de sidste par år, hvilket har betydet, at ledelsen har haft begrænsede muligheder for at forstærke holdet på transfermarkedet. Catalanerne har i stedet været nødsaget til at bruge klubbens egne talenter på førsteholdet, deriblandt Ronald Araújo, Alejandro Balde, Pedri og Gavi, der alle har formået at slå igennem på Camp Nou.

Catalanerne har derfor stort fokus på at investere i fremtidens talenter, hvilket nu ifølge avisen AS har fået ledelsen til at holde øje med Arda Güler fra Fenerbache. Den 18-årige midtbanespiller fik sin førsteholdsdebut i sidste sæson, og trods sin unge alder er han allerede blevet en fast bestanddel på tyrkernes mandskab, som i øjeblikket befinder sig på andenpladsen i Süper Lig.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Güler har allerede spillet 20 kampe i denne sæson, hvor det er blevet til tre mål og to assists. Selvom tyrkeren stadig befinder sig i starten af hans karriere, så beskrives han allerede som et råt talent med et kæmpe potentiale, hvilket også resulterede i, at han overtog trøjenummer 10 efter Mesut Özil, der forlod Fenerbache før denne sæson.

Stortalentets stærke præstationer er heller ikke gået ubemærket hen på Camp Nou, hvor ledelsen eftersigende har bedt talentspejderne om at holde et vågent øje med Güler. Catalanerne skal dog ifølge AS forvente stor konkurrence fra Atlético Madrid, som også er interesseret i stortalentet.

Tyrkeren menes at koste i omegnen af 10 mio. euro, da han først har kontraktudløb med Fenerbache i 2025. Den høje transferpris kan vise sig at blive en stor forhindring på Camp Nou, hvor ledelsen på nuværende tidspunkt diskuterer alle muligheder for at forstærke holdet til næste sæson.

.:FORSIDE:.