fbpx
Annonce

Barca meldes fortsat interesseret i Grimaldo

Markus Johannessen - 29.03.23

// Alejandro Grimaldo

Den tidligere Barca B-spiller, Alejandro Grimaldo, er måske ikke definitivt fortid i den catalanske hovedstad. Barcas ledelse holder angiveligt øje med venstrebacken og muligheden for at hente ham retur fra Benfica. 

Alejandro Grimaldo forlod Barca i 2016 som 20-årig, før han nåede at opleve en førsteholdskamp for Barca. Den milepæl kan han måske stadig nå at realisere, da Xavi og co. ifølge den catalanske avis Sport holder øje med den 27-årige forsvarsspiller. 

Efter knap otte år hos Barca skiftede Grimaldo til den portugisiske liga, hvor han siden har repræsenteret Benfica. På trods af hans imponerende indsats for Benfica gennem årene, hvilket også kan ses på udviklingen af hans markedsværdi, har han dog også en kamp for det spanske landshold til gode.  

Artiklen fortsætter under annoncen


Alejandro Grimaldo har ikke kun etableret sig som en solid kantspiller, men har også bevist sin sans for dødbolde. Barca er i øjeblikket på jagt efter en højre back, men følger efter sigende også Grimaldo tæt, som normalt spiller i venstre side af forsvaret. Ifølge avisen Sport er Barcas ledelse i kontakt med forsvarsspillerens repræsentanter. 

Den tidligere Barca-spillers kontrakt i Benfica udløber nemlig til sommer og kan derfra hentes på en fri transfer. Dog er der angiveligt flere La Liga-klubber, som melder sin interesse, heriblandt Atlético Madrid. 

Venstre back-positionen, som Alejandro Grimaldo besidder, synes at være godt besat i Xavis trup, da hverken Balde, Marcos Alonso eller Jordi Alba lader til at skifte klub til sommer. Dog har Grimaldos præstationer i den portugisiske liga, samt den detalje, at han kan hentes kvit og frit, angiveligt vækket så stor interesse hos Barcas ledelse, at hans tilbagevenden meget vel kunne blive en realitet. 

.:FORSIDE:.