fbpx
Annonce

Avis: Barca forhandler med Milan om Emerson

Rune Stentoft Arlbjørn - 24.07.20

© Getty Images
// Emerson

Barcas brasilianske højre back Emerson er på næsten alles læber efter en flot sæson hos Real Betis. AC Milan har således fået øjenene op for brasilianeren. De forhandler nu med Barca om et køb af højre backen.

Ifølge den catalanske avis El Mundo Deportivo, så er der lige nu forhandlinger mellem AC Milan og Barca om at sende Emerson til den italienske klub. Real Betis er informeret om forhandlingerne.

Avisen skriver, at AC Milan er klar til at betale 30 mio. euro for Emerson, hvor Barca er klar på at sælge den unge back, da catalanerne har brug for at få penge i kassen.

Det vil dog koste Barca seks mio. euro at afbryde lejeaftalen med Betis, så Barca vil tjene 24 mio. euro på et salg af brasilianeren, der endnu har sin debut til gode for Barca.

Barca købte den 21-årige højre back i Atlético Mineiro i januar 2019. Siden da har han spillet på lån hos Real Betis. Lejeaftalen med andalusierne løber til næste sommer, men hvis et godt bud kommer på Emerson, så er Barca klar til at sælge.

.:FORSIDE:.