fbpx
Annonce

Avis: Barca følger stortalent hos Bayern München

Peter Vyff - 03.06.22

// Kenan Yildiz

Barca har haft en hård sæson, hvor La Masia-talenternes indsats dog har været et stort lyspunkt. Det har fået ledelsen til at afsøge markedet efter det næste stortalent, som angiveligt findes hos Bayern München.

Ungdommen har haft en stor sæson på Camp Nou, hvor både Nico González, Ronald Araújo og Gavi har fået deres gennembrud. Stortalenterne Ansu Fati og Pedri har tidligere slået igennem på førsteholdet, og Barca ser derfor ud til at gå en spændende fremtid i møde.

Artiklen fortsætter under annoncen


Ledelsen har også sikret sig underskrifterne på vidunderdrengene Pablo Torres og Emre Demir, som kommer fra henholdsvis Racing Santander og Kayserispor i sommerferien. Catalanerne er dog fortsat på udkig efter de næste store talenter, og ifølge avisen Sport arbejder ledelsen på at hente Kenan Yildiz hos Bayern München.

Det 16-årige stortalent har været tilknyttet Bayern München siden 2012, hvor han kom til fra Regensburgs ungdomsafdeling. På trods af hans unge alder, er Kenan Yildiz allerede en fast bestanddel af Bayerns U-19 hold, hvor det blev til 20 kampe på den offensive midtbane i den forgangne sæson, og hele 14 målinvolveringer.

Kenan Yildiz' kontrakt udløber i slutningen af denne måned, og ifølge Sport står Barca klar til at sende ham til Barcelona, hvor han bliver en del af ungdomsakademiet La Masia. Bayern München arbejder dog eftersigende også på at hente flere talenter hos Barca, hvor Iker Córdoba og Adam Aznou kan være på vej den modsatte vej til det sydtyske.

Bayern München og Barca har åbenlyst ikke det bedste forhold til hinanden på nuværende tidspunkt, hvor Robert Lewandowski er det helt store stridspunkt. Det bliver derfor spændende at følge kampen om at holdenes talenter, som kan skifte hænder i løbet af det kommende transfervindue.

.:FORSIDE:.