fbpx
Annonce

Avis: Barca er i kontakt med Romelu Lukakus agent

Anders Lang Jensen - 03.05.22

// Romelu Lukaku

Barca-ledelsen arbejder hårdt frem mod sommerens transfervindue, hvor en profileret angriber er højt på ønskelisten. Erling Haaland og Robert Lewandowski er blevet nævnt, men Barca overvejer angiveligt også belgiske Romelu Lukaku.

Den sportslige ledelse har haft meget dialog med Erling Haaland og Robert Lewandowskis lejre den seneste tid, men en aftale med én af de to verdensstjerner bliver særdeles svær. Derfor kigger man på Camp Nou også efter andre alternativer, som kan give nyt blod til angrebet i næste sæson.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Ifølge avisen Marca er Chelseas Romelu Lukaku det nye alternativ for Barca. Belgieren skiftede sidste sommer tilbage til engelsk fodbold, men sæsonen i Chelsea har været skuffende. Lukaku er ikke tilfreds i London-klubben, og et skifte væk kan derfor komme på tale.

Barca-ledelsen i form af Mateu Alemany og Jordi Cruyff har allerede været i kontakt med Lukakus agent Federico Pastorello for at høre til muligheden for et sommerskifte. Chelsea købte dog angriberen for hele 115 millioner euro i 2021, så en transfer bliver mere end svær for Barca at realisere.

.:FORSIDE:.