fbpx
Annonce

Avis: Barca er enig med Valencia om Carlos Soler

Peter Vyff - 28.06.22

// Carlos Soler

Alt imens transferen om Frenkie de Jong dagligt tager til i styrke, så har Barca angiveligt lukket handlen med hollænderens potentielle efterfølger. Man er eftersigende nået til enighed med Valencia om købet af Carlos Soler.

Rygterne om Frenkie de Jongs mulige afsked med Camp Nou tager dagligt nye drejninger. Der diskuteres heftigt i medierne, hvordan et muligt køb kan skrues sammen, og det sidste nye skulle ifølge avisen AS være at Manchester United har tilbudt Barca 85 millioner euro plus variabler for den hollandske midtbanespiller.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er nærmest ikke til at vide, hvad der lige er op og ned i den efterhånden lange transfersaga. Hollænderens mulige skifte til Old Trafford styrkes dog nu yderligere efter nyheden om, at Barca skulle have aftalt en transferpris med Valencia for købet af Carlos Soler.

Spanieren blev tidligere i foråret sat i forbindelse med et skifte til Camp Nou, uden at Barca gjorde mere ved det. Det mulige salg af Frenkie de Jong har ifølge AS fået Barca tilbage til forhandlingsbordet, da ledelsen ønsker en øjeblikkelig erstatning for hollænderen, hvis han skulle skifte til Manchester United.

Catalanerne er angiveligt blevet enige med Valencia om en pris på 20 millioner euro, hvilket vil være et fint købsmandskab for én af de bedste midtbanespillere i La Liga. Spanierens kontrakt udløber i 2023, og Soler har eftersigende udskudt sin kontraktforlængelse med Valencia i håbet om, at Barca ville forsøge at hente ham i løbet af sommerferien.

Det lader derfor til at 25-årige Carlos Soler snart kan være at finde på Camp Nou, men angiveligt afhænger skiftet stadig af, hvad der sker med Frenkie de Jong. Barca er fint besat på midtbanen, og skulle hollænderen vælge at blive, ville Soler kommer i overskud på Xavis mandskab, eftersom Franck Kessié også meldes som en sikker transfer.

.:FORSIDE:.