fbpx
Annonce

Avis: Abde forhandler om at droppe African Cup

FCBARCELONA.DK - 27.12.21

// Abdessamad Ezzalzouli

Barcas unge angrebstalent, Abde Ezzalzouli, er som bekendt blevet udtaget for Marokko til Africa Cup of Nations i januar. Spilleren selv ønsker dog at blive i Barcelona og forhandler med Marokko.

Ifølge FIFA's reglement kan Abde ikke nægte at tage til Africa Cup of Nations, når han er blevet udtaget. Barca må heller ikke kræve, at angriberen ikke deltager eller på anden måde forhindre ham i at tage med.

Ifølge den catalanske avis Mundo Deportivo ønsker Abde dog at droppe Africa Cup of Nations og i stedet blive i Barcelona for at spille på førsteholdet. Her har han i denne sæson fået chancen i angrebet, hvilket meget vel kan være spildt hvis han skal være væk i en måned.

Artiklen fortsætter under annoncen


Mundo Deportivo meddeler, at Abde lige siden sin udtagelse til Marokkos trup til Africa Cup of Nations har forhandlet med fodboldforbundet om ikke at tage med. Nu bliver det store spørgsmål, om Abde får sit ønske opfyldt.

Tidligere har Marokkos landstræner udtalt, at Barca ikke kan forhindre Abde i at spille ved Africa Cup of Nations. 'Vi har talt med ledelsen i FC Barcelona, med præsidenten og med sportsdirektøren, for de kan ikke forhindre Abde i at rejse af sted med landsholdet' sagde Vahid Halihodzic.

Africa Cup of Nations starter den 9. januar og finalen spilles den 6. februar.

.:FORSIDE:.