fbpx
Annonce

Avis: 10 grunde til at Messi bør vende retur til Barca

Simon Arun Vrábel - 07.10.22

// Lionel Messi

Barca-fans verden over har på det seneste diskuteret hvorvidt det vil være godt for Barca og Messi at blive genforenet og nu bringe den avisen Sport 10 gode grunde til, at det bør ske.

Både Xavi og klubpræsident Joan Laporta har for alvor pustet liv i rygterne og drømmen om, at genforene den bedste fodboldspiller nogensiden med sin barndomsklub FC Barcelona. Nu bringer den catalanske avis, Sport, så 10 gode grunde til hvorfor en genforening bør finde sted.

Artiklen fortsætter under annoncen


1. At få lukket et åbent sår
'På trods af at man har indgået en aftale og med intentionen om at underskrive en ny kontrakt, kan den ikke formaliseres på grund af økonomiske og strukturelle forhindringer (spanske LaLiga-regler)'. Sådan indledte Joan Laporta det historiske pressemøde hvor det blev offentliggjort, at Barca ikke tilbød Messi en ny kontrakt. Der er næppe tvivl om, at begge parter ikke stoppede samarbejdet med deres gode vilje og at man ønsker at hele det sår som bruddet skabte.

2. Blive en del af Xavis projekt
Uanset hvor meget spilletid Messi måtte få på Xavis hold, så vil en tilbagevenden betyde, at Xavi og Messi, som har en god relation til hinanden, vil få muligheden for at arbejde sammen igen. Messi vil helt sikkert kunne bidrage med en masse erfaring og viden som vil hjælpe Xavi til at blive en endnu større succes.

3. Fylde Montjuïc stadion
Der er ingen tvivl om, at det ikke er optimalt at Barca skal flytte hjemmebane i næste sæson, men hvis Messi vil vende retur, vil man med stor sandsynlighed kunne fylde stadionet Estadi Olímpic Lluís Companys på bjerget Montjuïc i alle kampe.

4. Indvie det nye Camp Nou
Med Messi tilbage i klubben vil han som den største spiller i klubbens historie også helt naturligt være én af frontfigurerne til at indvie det nye Camp Nou når det står klart. Her vil den lille troldmand være den bedst tænkelige figur øverst på kransekagen.

5. Lægge støvlerne på hylden dér hvor det hele startede
Der er ingen tvivl om, at det sentimentale ved at Messi kan afslutte sin smukke fodboldhistorie I Barca vil betyde utroligt meget. Her kan man forestille sig at Messi vil få samme emotionelle afslutningsceremoni som Francesco Totti fik i Roma, da han takkende af efter imponerende 785 kampe. Det er næsten svært at forestille sig hvor fantastisk afslutning de catalanske fans vil give verdens bedste fodboldspiller nogensinde!

6. Øge salget af t-shirts
Barca vil som virksomhed tjene enormt mange penge ved at få Messi tilbage i blaugrana og her kan man blot kigge på hans økonomiske påvirkning hos PSG, da den blå trøje med nummer 30 på ryggen kunne købes. Tanken om at kunne købe dén trøje som Messi spillede sin sidste sæson i vil med sikkerhed øge omsætningen og styrke økonomien betydeligt.

7. At bo Barcelona igen
Messi har selv udtalt at han har lovet sine børn at de vil komme til at bo i Barcelona igen og man høre ofte om, at mange spillere som forlader den catalanske storby, ikke trives i andre nordeuropæiske storbyer. På det familiære plan vil en genforening derfor også give god mening for begge parter.

8. Prøve at vinde Champions League en sidste gang
Messi har aldrig lagt skjul på, at han ønsker at vinde Champions League en sidste gang. Argentineren har allerede vundet trofæet med de store øre fire gange, men man skal helt tilbage til 2015 for at finde det seneste tilfælde og derfor sulter Messi efter at løfte trofæet en sidste gang.

9. Afslutte generationsskiftet
I øjeblikket øser Lewandowski, Busquets, Piqué og Jordi Alba blandt andre ud af deres erfaringer, men det er ingen hemmelighed, at mange af dem har et karrierestop lige rundt om hjørnet. Ved Messis tilbagevenden kunne han i én eller to sæsoner deltage i den vidensdeling med de andre erfarne spillere, inden de alle stiller støvlerne på hylderne og officielt afslutter generationsskiftet i klubben.

10. Give Messi muligheden for selv at sige farvel
Messi har altid været en rolig og ydmyg person og han har heller aldrig lagt skjul på, hvor meget kærligheden fra tilskuerne på Camp Nou har betydet for ham. Der er derfor ingen tvivl om, at argentineren selv vil blive glad for at kunne takke de mange culés, som i så mange år har støttet den lille troldmand igennem hans karriere på Camp Nou.

.:FORSIDE:.