fbpx
Annonce

Atlético: 'Vi håber Griezmann kommer tilbage'

Rune Stentoft Arlbjørn - 20.05.21

// Antoine Griezmann // Joao Felix // Cerezo


Onsdag startede rygterne noget pludseligt om, at Antoine Griezmann vil tilbage til Atlético de Madrid til sommer, som han skiftede fra til Barca i 2019. Nu kommenterer Atlético Madrids præsident Enrique Cerezo uventet på rygterne.

Det var i en snak med det spanske radioprogram El Larguero, at Cerezo blev spurgt ind til rygterne om Griezmanns mulige tilbagevenden til Atlético. 'Han er en helt fantastisk spiller og jeg håber vi kan få ham tilbage. Ethvert hold vil være ellevilde over at have Griezmann' lød svaret fra madrilenernes præsident.

Den nuværende Atlético-angriber Luis Suárez fik også en kommentar med på vejen. 'Suárez har været en velsignelse for vores klub. Jeg tror han bliver i Madrid, fordi jeg kan se, at han er glad for at være her' lød det videre fra Enrique Cerezo.

Rygterne går på, at Barca skulle være interesseret i at hente Atléticos unge angriber Joao Félix i bytte for Griezmann. Derfor fik Joao Félix også en kommentar med på vejen. 'Der er ingen mulighed for, at han forlader os. Han skal stadig tilpasse sig til klubben, men jeg er sikker på, at Joao Félix vil give os mange glorværdige aftener' sagde han også.

Afslutningen på La Liga blev Cerezo også bedt om at kommentere. 'Det har været en meget lang og hård liga i denne sæson. Vi mødte nogle bump på vejen i flere kampe, men nu er vi tilbage i form i tide til at tage titlen' afsluttede han.

.:FORSIDE:.