fbpx

Atlético: 'Barca har muligheden for at købe Félix'

Anders Lang Jensen - 16.11.23

// Joao Felix

Barca har i denne sæson João Félix på en lejeaftale fra Atlético Madrid, og aftalen kom i stand efter et mindre kønt forløb, hvor Félix gjorde sig upopulær i Atlético. Barca har muligheden for at købe Félix permanent, fastslår Atléticos præsident.

Han startede som lyn og torden, men den seneste periode har været mindre god for João Félix. Det ændrer dog ikke på, at portugiseren er en fast og vigtig mand på Xavis mandskab, og det håber parterne også på, at angriberen er efter denne sæson. Barca får i hvert fald muligheden.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


'João Félix kommer til at blive én af de bedste spillere i Europa, og jeg ønsker ham alt det bedste i Barcelona. Han er på leje, men hvis Barca vil købe João permanent, så har de helt sikkert muligheden for det. Og ellers vender han retur til os’, siger Atléticos præsident, Enrique Cerezo ifølge COPE.

Kommunikationen omkring Barca og Atlético Madrids lejeaftale med João Félix er helt tydelig omkring, at intentionen er at forblive i Barca, og en retur til Madrid er nærmest utænkelig efter portugiserens åbne kærlighedserklæring til Barca. Økonomisk kræver det dog meget af Barca, før man kan realisere et køb i den størrelsesorden til sommer.


felix1

.:FORSIDE:.