fbpx
Annonce

Atlético øger forspringet til Barca til seks point

Rune Stentoft Arlbjørn - 11.03.21

© Getty Images
// Atletico Madrid


Det var ikke kun Barca, som spillede fodbold i aftes. Der blev også afviklet en udsat kamp i den bedste spanske fodboldrække mellem Atlético Madrid og Athletic Bilbao. Her vandt madrilenerne, som dermed øger forspringet til Barca.

Der var Champions League på progammet for Barca i går, men andetsteds i Spanien blev der også spillet fodbold, da Atlético og Bilbao tørnede sammen i La Liga i den udsatte kamp fra runde 18. Den kamp vandt Atlético Madrid med 2-1, som dermed øger forspringet til catalanerne til seks point.

I sidste weekend gjorde Barca ellers forspringet til førerholdet Atlético Madrid mindre ved at vinde på udebane i Pamplona over Osasuna. Dagen efter var der Madrid-derby mellem Atlético og Real Madrid, der begge smed point i topkampen ved at spille uafgjort.

Atlético havde dog indtil i går spillet en kamp mindre i La Liga, da deres kamp hjemme mod Bilbao var blevet udsat. Den kamp blev spillet i den spanske hovedstad onsdag aften, hvor madrilenerne vandt med 2-1 på mål af Marcos Llorente og Luis Suárez.

Sejren til Atlético gør nu, at de er seks point foran Barca i tabellen, men nu har de spillet lige så mange kampe som forfølgerne fra Barca og Real Madrid. Selvom Atlético øgede forspringet i ligaen i går er tabellen nu noget mere overskuelig nu hvor de tre bedste klubber i spansk fodbold har spillet lige mange kampe.

Med 26 kampe spillet i La Liga er der dermed 12 kampe tilbage i denne sæson, hvilket giver 36 point at spille om. Det er mange point, og med de svaghedstegn, som Atlético har vist i de seneste uger, er det ikke utænkeligt, at de smider flere point igen. Mesterskampen er dermed nu fuldstændig åben mellem de to store Madrid-klubber og Barca.

Se stillingen i La Liga ved at klikke her.

.:FORSIDE:.