fbpx
Annonce

Arnau Tenas uventet hasteindkaldt til A-landsholdet

FCBARCELONA.DK - 27.03.22

© Getty Images
// arnau tenas

Landskampspausen har taget en hel uventet drejning for Barcas tredjekeeper Arnau Tenas. Efter at have vogtet buret for Spaniens U21 landshold fredag aften, er han nu blev hasteindkaldt af Luis Enrique til A-landsholdet.

Tenas har fået tjansen som tredjekeeper i Barcas trup, efter at Iñaki Peña i januar blev udlejet til tyrkiske Galatasaray. Tenas har ikke spillet et eneste minut, mens hans præstationer for B-holdet denne sæson har givet ham en plads på det spanske U21 landhold.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Her var han med fredag aften, da Litauen blev udspillet med en 8-0 sejr. Nu er opholdet med U21-holdkammeraterne slut, for i går aftes kom der en uventet opringning fra A-landsholdets træner Luis Enrique.

Baggrunden var at landsholdets reservekeeper Robert Sánchez havde forladt landsholdslejren af personlige årsager. I stedet for at pege på en førstemålmand fra en anden klub, valgte Luis Enrique at ringe til Tenas.

Spaniens næste landskamp er på tirsdag, hvor de tager imod Island på Riazor i La Coruña. Her får Tenas næppe spilletid, men det bliver en stor oplevelse for den 20-årige målmand bare at sidde på bænken.

.:FORSIDE:.