fbpx

Araújo: 'Champions League er vores største mål'

Anders Lang Jensen - 21.07.23

// Ronald Araujo

Sammen med resten af Barca-truppen er Ronald Araújo i USA på klubbens pre-season i arbejdet frem mod næste sæson. Uruguayaneren forklarer, at han og holdet har Champions League som sæsonens helt store prioritet.

I et interview med avisen Mundo Deportivo fastslår forsvarsprofilen, at Barca har blikket rettet mod Champions League, samt at han ser sig selv som en stor leder og måske en del af den kommende nye anførergruppe.

Den kommende anførergruppe:
’Jeg anser mig selv som en leder. Jeg føler, at jeg er en vigtig spiller med stor karakter, uanset om jeg bærer anførerbindet eller ej. Jeg er en født leder, og sådan forbliver det’, siger Ronald Araújo til Mundo Deportivo.

Artiklen fortsætter under annoncen


Araújos manglende registrering af sin kontrakt:
’Jeg er meget rolig omkring det. Jeg gjorde det klart, at det eneste, jeg ønskede, var at blive her. Det er op til klubben, og jeg skal koncentrere mig om at forbedre mig på banen’.

Ambitionerne til den nye sæson:
’Det handler om at få en god pre-season og arbejde på at forbedre os i den nye sæson specielt i europæisk fodbold. Spillere med stor kvalitet er kommet til klubben denne sommer, som vil give en masse til holdet’.

’Vi skal tage det skridt for skridt, være ydmyge og huske på hvor vi kommer fra. Vi kommer til at kæmpe for Champions League, for den turnering er vores største mål’, slutter Ronald Araújo.

Cheftræner Xavi skal inden længe fastlægge sin nye anførergruppe, som Ronald Araújo meget vel kan blive en del af.

araujo65

.:FORSIDE:.