fbpx
Annonce

Ansu Fati tilbage i Barcelona for at genoptræne

FCBARCELONA.DK - 18.07.21

// Ansu Fati


Efter nogle dage i Madrid hos en specialist, er Ansu Fati tilbage i Barcelona for at genoptræne efter sin langvarige knæskade. For første gang i meget lang tid omtaler Barca angriberen på deres hjemmeside.

Barca har været usædvanlig tavs når det gælder Ansu Fati og hans alvorlige knæskade, som han har forsøgt at komme sig over siden november, men i går fortalte klubben på deres hjemmeside, at han nu træner i Ciutat Esportiva, dog kun i træningslokalet.

Nyheden kan næsten kun tolkes som et klart fremskridt i bestræbelserne på at få Ansu Fati tilbage. Givet er det dog, at der hverken forceres noget eller tages nogle chancer, så det varer nok noget endnu, før man kan forvente at se ham på træningsbanen.

Der har tidligere været forlydender om, at Ansu Fati håbes at være klar i løbet af august måned.

.:FORSIDE:.