fbpx
Annonce

Ansu Fati: 'Jeg er glad for endelig at være tilbage'

Anders Lang Jensen - 23.07.22

// Ansu Fati

Sidste sæson bød på flere bump på vejen for Barcas Ansu Fati i form af slemme skader, men nu er holdets nummer 10 tilbage for fuld styrke. Han har allerede har været afgørende i holdets pre-season.

Stille og roligt har Ansu Fati genoptrænet for at blive klar til denne sæson og uden at risikere endnu et tilbagefald på skadesfronten. Han er tilbage sammen med resten af holdet og ser frem mod den nye sæson i en snak med TV-kanalen TUDN.

Artiklen fortsætter under annoncen


Sit comeback efter skader:
'Jeg er glad for endelig at være tilbage sammen med resten af holdet. Jeg er tilbage og kan gøre det, jeg elsker allermest' siger Ansu Fati.

Klubbens nye signings:
'De nye spillere vil hjælpe os til at blive endnu mere kompetitive og til at kæmpe med om alle titler. Vi har mange offensivspillere, men jeg mener, det er en god ting. Vi skal alle være klar til at starte på bænken i nogle kampe og være klar til at bidrage når som helst. Man kan ikke slappe af, og det motiverer mig'.

Tilgangene af Robert Lewandowski og Raphinha:
'Vi ved alle, hvor gode Lewandowski og Raphinha er. Konkurrence er en god ting – sæsonen er lang, og vi skal alle være klar til at spille'.

Trøjenummer 10:
'Nummer 10 har været båret af store spillere som Ronaldinho, Maradona og selvfølgelig Messi. For mig er det en ære at have nummer 10 efter Messi. Min familie er meget stolt af mig, og jeg arbejder for at blive bedre hver eneste dag'.

Holdets målsætning:
'Vores første mål er at vinde La Liga. Vi har ikke vundet ligaen i tre år, hvilket er uacceptabelt for Barca. Det skal vi være bevidste om’.

VM i Qatar:
'VM-slutrunden er lidt anderledes, fordi den afbryder sæsonen, men det bliver smukt som alle andre VM-turneringer. Jeg håber at være der sammen med Spanien. Der er mange gode hold til VM, men med det hold, vi har med Spanien, er vi blandt favoritterne', slutter Ansu Fati.

fati4

.:FORSIDE:.